Sådan er reglerne!

Jeg tænkte på, om man kunne lave en regel, som sikrer et obligatorisk sladderniveau? Som sådan en slags service i ens omgangskreds. Det behøver ikke engang være på rygteniveau; hvis du ved noget om nogen – fx hvem der ikke længere er kærester – så nævner du det lige, når du taler med nogen næste gang. Jeg er sikker på, det kunne spare os for mange akavede situationer..

Som i går da jeg var til 40 års fødselsdag i en kolonihave i Århus, da ville jeg faktisk have foretrukket, hvis nogen havde gidet sladre om, at fødselaren meget overraskende havde opgivet livet som ungkarl. Endnu bedre ville det have været, hvis nogen havde nævnt overfor ham, at jeg ikke længere er blandt dem, som har en kæreste. Så havde han nok ikke spurgt mig, om han skulle have inviteret med påhæng, og jeg jo bare kunne have sagt til, så måtte jeg da gerne have taget ham med. I bedste mening, men av!

Så hvis du ved noget as a matter of fact, så SIG DET DOG! Drop det der kristne med at sladder er ondt og syndigt..

Og nej, det handler ikke om, at jeg for år tilbage havde et eller andet med fødselaren. Vi var ikke kærester, men vi var heller ikke bare venner, og det blev aldrig rigtig til noget. Han vidste ikke rigtig, hvad han ville – finder tilsyneladende udelukkende mænd som har det sådan – og det tog mig alt for lang tid at komme over, men det er jeg. Men det var godt nok underligt, og lidt sladder som forberedelse på det, ja tak! Og hvis det er underligt for mig, som ikke har krav på noget som helst, hvordan var det så ikke for ham, som er fødselarens gode ven samtidig med han har været (mere eller mindre) forlovet med kæresten. Det må være underligt! Forstår godt han gik tidligt..

Men ellers så var det en god dag; kolonihaven i Åbrinken var skøn, vejret stort set tørt, god mad og godt selskab!

Folk skulle blive 40 noget oftere.. Og med folk mener jeg naturligvis alle andre end mig selv!

Ugen i (kedelige) punkter..

Uge 33 er ugen, hvor..

.. jeg har været ualmindeligt træt, og det selvom jeg har sovet nogenlunde fornuftigt, og arbejdet er ved at være normalt med langt de fleste tilbage fra ferie. Men alligevel synes jeg alt har været hårdt, og min sofa og jeg har haft et nært forhold de fleste dage.

.. jeg igen har måttet konstatere, at de uger hvor jeg arbejder 6 dage, der er jeg ualmindeligt død om lørdagen og det derfor faktisk er okay, at jeg ikke har nogen planer. Denne gang resulterede det i en kattelur lørdag eftermiddag i stedet for praktisk arbejde og klaverøvning. Sådan kan det gå..

.. jeg igen har oplevet, at det er de små ting, som makes or brakes my day! Det gjorde fx ikke noget godt for min aften eller mit humør, da jeg torsdag så, at min ex havde været inde på min datingprofil. Hvad er det lige, han laver der?
Til gengæld gjorde det store ting for mit humør, da jeg fredag aften nææææsten vandt ’Legen’, da VKCs ungdomsgruppe mødtes oppe hos et par unge damer. Hvis ikke det var fordi mit hold, modsat andre, spillede ærligt, så havde vi helt sikkert vundet.

.. jeg grundet træthed og ophold i sofaen igen har set ’De Unge Mødre’ og ’Singleliv’. Pinligt, for det er faktisk dårligt tv, men det har den fordel, at jeg bagefter føler mig helt normal og velfungerende! Jeg er ikke nyskilt omtrent 18årig mor til tvillinger og under ekstra opsyn fra sundhedsplejersken, og jeg har hverken snavet Sidney Lee eller jagtet 14 år ældre polske damer. Så helt galt står det jo ikke til her, når det kommer til stykket..

.. jeg trods min beslutning om at køre selv, når jeg på lørdag skal til 40 års fødselsdag i Århus, har sagt ja tak til alligevel at køre sammen med nogen fra Aalborg. Der er festuge, og jeg kender overhovedet ikke Århus, så.. Jeg havde ellers tænkt, at fordelen ved at køre selv ville være, at jeg dermed ville undgå 1½ time hver vej i en bil, hvor der potentielt kommer velmenende, men irriterende højreorienterede kristne råd om, hvordan man navigerer som single og ikke mindst, at jeg bør være glad for at være sluppet af med ham den væmmelige hedenske mand. Og det er jeg jo ikke, og jeg gider ikke høre på det. Heldigvis har jeg nogle dage til at øve mig på bidende svar.

.. jeg stadig ikke har fundet ud af, hvordan jeg har det med Gud og troen på ham. Jeg er skeptisk, ingen tvivl om det, og jeg har lyst til at slå den næste, som siger noget i retningen af ’det er Guds plan’ eller ’Gud har en plan med det. Du kan bare ikke se det endnu’. For det tror jeg faktisk ikke, han har.. Det virker i hvert fald som en ualmindeligt dårlig plan eller mangel på interesse. Hvis han altså overhovedet er der. Så kort sagt, så er jeg voldsomt meget i tvivl om, hvorvidt jeg stadig er kristen, om Gud overhovedet er der, og hvis han er, hvordan forholder jeg mig så til, at jeg ikke oplever, at han er så god, som det påstås. Jeg har tænkt over det i nogle måneder nu, og jeg synes ikke, jeg bliver klogere.. Nu er den tid på året så kommet, hvor alt muligt starter op efter sommerferien, også de cellegrupper jeg er med i, hvor jeg føler en vis pligt til at føle mig kristen nok til være med, og jeg ved ikke med det der.. Jeg ved bare, at jeg stadig godt kan lide de mennesker, som er med i dem, og hvis jeg kommer frem til at droppe det med at være kristen helt, så får det også sociale konsekvenser, som jeg ikke kan overskue lige nu.

Mig, en nørd? Neeej da...

Nu er det ikke fordi det her skal udvikle sig til en musikblog, men jeg har haft en lang dag på arbejdet og udover "Fuck, hvor er jeg træt i aften!", så har jeg ikke voldsomt meget på hjerte..

Bortset fra at jeg har slappet af med at se et afsnit af Buffy the Vampire Slayer - ja, så nørdet er jeg - og efter noget der ligner halvanden måned*, er jeg nu kommet til det berømte - jo, jo - musicalafsnit, "Once More With Feeling".



Willow og Tara, det er da smukt..

Og nu skal jeg læse en times tid, inden jeg skal se Big Bang Theory og så i seng, for at det hele kan starte forfra i morgen.

*Jeg er så heldig at have lånt boxsettene med BÅDE Buffy og Angel, så der bliver nørdet igennem.

I'm ridig high upon a deep depression...

Mere fra det sjove årti.. "I'm only happy when it rains" af Garbage!

Den gør sig selvfølgelig bedst, hvis den høres meget hørt!

Jeg hørte den i radioen i bilen på vej tilbage fra et møde på arbejdet i dag, og selvom om det ikke regnede her endnu på det tidspunkt, så er det en dejlig sang, som kræver, at man skruer op for lyden og synger med så, alle på hovedvej 11 tror, man er en tosse!

Jeg har på det sidste tænkt, at jeg fik flere praktiske end faglige udfordringer på det der arbejde, men hold da op jeg blev udfordret i dag sammen med en kollega! Godt jeg havde fri til middag, for det var tæt på hjernesammensmeltning - skønt - og nu tænker jeg på, at jeg burde gøre alt muligt, men det er som om, jeg ikke kommer i gang.

I øvrigt, hvem var det så, der fandt på at kalde 90'erne for 'det sjove årti' - for sådan som jeg husker dem, så var de heller ikke sjovere!

Også dig?

Lige nu spiller U2 i Horsens, også kendt som Knallerttyvenes Højborg. Eller måske er de allerede færdige, hvem ved? Det er også lige meget, for jeg er der ikke! Og heldigvis.. For jeg forstår slet ikke hypen omkring U2. De er da noget af de mest kedelige og højrøvede.

Jeg ved godt, at U2 er et af de bands, som man ifølge Den Offentlige Mening bør være vild med og derfor også misunde dem, som nu hører dem i Horsens, men jeg har bare aldrig lært at holde af dem. Og ham Bono, hvem er det lige, der har udnævnt ham til helgen og forkæmper for alverdens formål? Mit bud er.. Ham selv! Og jeg orker ham ikke rigtig.. Både ham og hans band.

Alligevel har jeg en U2 cd. Som står og samler støv. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvornår jeg har hørt den sidst. I et øjebliks vanvid kom jeg engang i 90’erne til at ønske mig den til jul af den helt og aldeles dårlige grund, at en gut, jeg dengang var en anelse interesseret i, var meget glad for U2 og promoverede dem kraftigt. Interessen i både gutten og livet som U2-fan forsvandt dog begge ret hurtigt..

Måske ’Pop’ bare var et dårligt sted at starte?

I stedet for at holde i kø på motorvejen ved Knallertville har jeg brugt aftenen på at køre en gammel veninde til lufthavnen, så hun kunne komme hjem til København.

Hun har været i Nordjylland i weekenden for at holde sin 30 års fødselsdag hos forældrene. De er nu taget på ferie uden hende, og hvis vi skulle nå at ses, så var en lufthavnstur eneste mulighed, når jeg skulle arbejde til 19.

Vi har kendt hinanden i noget, der begynder at ligne 25 år – ja, vi er gamle – og af en eller anden grund, ender vi altid med at tale om de store ting; Gud, mænd og kærlighed..

Selvom vi begge er vokset op i frikirkelige familier/miljø, er meget single og ikke har nogen børn, så er vi efterhånden kommet til at se meget forskelligt på de emner.

Hun er sådan en, som siger, at hun for nu er tilfreds med at have Gud som sin livspartner, og hun mener det. For mig ville det være at nøjes.

Men sådan er vi jo så forskellige.

Har jeg mon husket..

.. at nævne, hvor fantastiske Guillemots er?

De små glæder..

Jeg har hørt, at man skal glæde sig over de små ting i livet, så derfor glæder jeg mig i dag over at have en topeffektiv vicevært, som godt gider at skifte en vandhane, selvom det er fredag lige inden middag.. Og at der kan tørres vasketøj udenfor.

Glædelig fredag!

Lidt søndagsblues..

Så er endnu en søndag ved at være til ende.. Og det har været en meget stille og rolig en af slagsen. Egentlig havde jeg en ambition om at stå op og gå i kirke, men det blev så ikke lige til noget, fordi jeg sov ualmindeligt dårligt. Jeg vågnede ca. en gang i timen og var oppe tre gange, så da klokken var otte, så var jeg på ingen måde udhvilet og valgte at tage en tillægslur i stedet for at stå op. Hvis jeg havde været højreorienteret kristen, så ville jeg forklare den dårlige søvn med, at det var et åndeligt angreb, fordi jeg havde planer om at tage i kirke. Det er jeg ikke, så jeg har ingen forklaring.. Bare et håb om det ikke gentager sig.

Søndag.. Jeg ved ikke rigtig med den dag. Den går gerne med noget vasketøj eller rengøring og noget sofa og bøger og tv og eventuelt kombineret med noget familie, og det er for så vidt også okay. Men jeg savner godt nok at søndag også kunne betyde kærestehygge med alt hvad det nu kunne indebære.

Denne søndag var ingen undtagelse; ingen kærestehygge, men vasketøj og familie..

Nu har jeg så rundet dagen af med at stryge, mens jeg så To Verdener på tv.

Jeg har efterhånden set filmen tre gange, tror jeg, og den er stadig god. Ikke mindst fordi den får mig til at tænke over det frikirkelige miljø, jeg selv kommer fra. Især nu hvor jeg har været en af dem, som har haft en kæreste ’udefra’.

Jeg skal med det samme sige, at mit miljø og folks reaktion på ingen måde kan sammenlignes med det, der sker i filmen. Overhovedet ikke. Langt, langt de fleste har taget det positivt. Eller i hvert fald pænt.

Men derfor kan jeg alligevel godt genkende noget af det. At det ikke er lige acceptabelt hos alle. For så vidt forstår jeg det også godt, for det går jo imod alt, hvad de tror på, og jeg har også selv på et tidspunkt været sådan en, som blev bekymret, når folk datede udenfor miljøet. Jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at sige, jeg er blevet klogere, men jeg er med alderen – og egen erfaring ikke mindst – blevet langt mere liberal på området. Og jeg ville gøre det igen.

Og nu skal jeg i seng..

Hemmelig søndag..

Jeg har lånt en bog på biblioteket.. Som så ofte før. Men det er første gang jeg låner en bog fra PostSecret, og den er fantastisk. Flot og fyldt med hemmeligheder.
Jeg har læst at i USA, hvor PostSecret lyder til at være det helt store, hvor de har bøgerne i de almindelige boghandler og ikke bare på nettet, så går folk ind og lægger deres egne hemmeligheder i bøgerne, og så kommer folk og køber dem med helt friske hemmeligheder i.

Og minsandten om der ikke også er friske hemmeligheder i biblioteksversionen! Hele to, måske tre.. De to er jeg ikke i tvivl om, men den sidste er skrevet på den sidste side i bogen, og jeg har lidt svært ved at bedømme, om den er trykt eller skrevet med kuglepen.

Men i hvert fald kender jeg nu to nye hemmeligheder.

”Even though we pretend we don’t, we think we’re too young to love.
I want to spend my life with him. For now.”

Det er den ene hemmelighed. Skrevet af en pige, hvis man skal dømme ud fra mængderne af glimmer på postkortet, og det skal man selvfølgelig.

Den anden lyder sådan her:

”I think life is terrifying”

Og ja, det kan jeg kun give dig ret i.

Så hold dog kæææææft!

I øvrigt glæder jeg mig helt vanvittigt til, at skolernes sommerferie er slut, så knallertknægtene skal op om morgenen og derfor ikke bruger natten mellem torsdag og fredag på at køre rundt og trutte i vuvuzelaer! For jeg tror seriøst, det var det, de lavede i nat.. Har aldrig hørt knallerthorn lyde sådan.

Møgunger! Vi er faktisk nogen, der skal op om morgenen..

Apropos møgunger, så må det være ret irriterende at have børn i "lærer ét ord af gangen og gentager det i det uendelige"-alderen!

Der var sådan et barn på arbejdet i dag, og jeg blev ret hurtigt træt af at høre ungen sige "mis" 30 gang i minuttet! Hvordan har forældrene det så ikke?

Det der skulle have handlet om succesfuld omhu..

Og der sad jeg så og skulle lige til at skrive om min succes med at skille mig af med chat gutten fra det der dating, og hvad sker der så? Jeg klikker over på siden, hvor jeg er logget ind, og han har inviteret mig til chat! Jamen, altså..

Jeg var ikke hjemme hverken tirsdag eller onsdag aften, men onsdag alt for sent, da jeg kommer hjem, logger jeg ind og finder et brev fra ham – modsat mig har han ikke været for nærig til at betale – hvor han skriver, at han håber, jeg har haft en god dag, og at han savner mig. Jeg griber chancen og skriver tilbage, at jeg ikke har været hjemme de sidste par aftener, men at jeg derfor har haft lidt tid til at tænke over det, og at jeg ikke kan det der med at chatte med ham og for ikke at spilde nogens tid, skal vi holde op med det.

Og ud fra hans svar om at det var okay og tak for den tid, vi havde skrevet sammen, så tænkte jeg, at sagen var lukket. Ikke mere at tale om. Nothing to see, people. Men så inviterer han mig til chat nu..

Gad vide hvad han vil? Have en forklaring? Sige at jeg er dum fordi jeg ikke vil have ham og at jeg kommer til at fortryde? Men jeg kan ikke se det uden at acceptere hans invitation til chat, og det har jeg ikke gjort.

Et eller andet sted var mit ego ikke helt tilfreds med, hvor pænt han tog det. Men aaargh! Jeg er heller ikke helt tilfreds med at blive kontaktet igen..

Måske jeg bare skulle gå i seng?

Rettidig omhu.. Eller lignende.

Nu har jeg i noget der ligner en uge chattet lidt med ham der gutten på nettet. Ikke nogen dybe, seriøse samtaler eller noget, bare lidt løs sludder om aftenen. Men nu må det være slut. For jeg er jo ikke interesseret. Overhovedet ikke. Og han er gået over til noget med ”Sov godt, søde. Kys og kram!”, og det skal han altså ikke.

Nu skal jeg bare sige det til ham. Min veninde foreslog, at jeg bare blokerede ham, så han ikke kunne skrive til mig mere, og siden han ikke har min mailadresse, efternavn eller er min ven på FB, så det ville være ret nemt. Det er bare ikke særlig pænt, så jeg tænker, at jeg skal finde ud af at få sagt noget med ”Jeg er sikker på, du er en sød fyr, men jeg kan bare ikke det her.” og hvis han spørger, så finde ud af at uddybe med at han bare virker så meget mere interesseret end mig, og det kan jeg ikke med god samvittighed.

Heldigvis regner jeg ikke med at være hjemme de næste par aftener, så har jeg lidt tid til at tage mig sammen. Selvom det ikke burde være så svært. Jeg kender ham jo overhovedet ikke, og det går bare ikke.

Det er så straffen for at synes, det var lidt rart med en smule opmærksomhed uden at ville mere.

Tyvstjålet..

Jeg har stjålet noget ovre hos PostSecret, et postkort, for det er nu engang det, de gør det i..

Den moderne teknologi og dens.. Glæder og sorger?

Lige et spørgsmål; hvor kan man få en mentalundersøgelse uden at man samtidig risikerer at blive indlagt eller noget? For jeg tænker, at jeg måske godt kunne bruge en..

Har de sidste par dage chattet en smule med en gut inde på det der kristne datingsite, som man engang kendte som 7E, ikke fordi jeg var voldsomt interesseret eller kunne se en stor fremtid sammen – det behøver man vel heller ikke kunne efter et par chatsamtaler, vel? – men fordi han inviterede til chat, og jeg så tænkte, at jeg ligeså godt kunne komme i gang. Om ikke andet så for at vænne mig til tanken om nye mænd, og han virkede jo flink nok og som en okay fyr, ikke nogen psykopatsignaler eller noget. Men måske heller ikke lige manden for mig.

Egentlig havde jeg en lille smule dårlig samvittighed over at chatte med ham, for han virkede meget interesseret, og jeg var nok mest ude efter opmærksomheden. Eller jeg var mest ude efter opmærksomheden. Det er jo rart, når man – dvs. jeg – godt kan gå og føle sig lidt singleensom. Men min veninde forsikrede mig om, det var okay med noget opmærksomhed uden andre intentioner.

Og så er det nu jeg spørger: hvorfor er det lige, han ikke skriver til mig i aften? Jeg har været online mindst et kvarter nu. Og hvorfor synes jeg, at han principielt skal have lyst til det?

Garanteret fordi jeg ikke gad at være Facebook venner med ham i går. Men jeg kunne bare ikke klare, hvis han skulle overføre det der ’Haft en god dag, søde?’ til FB og evt. skrive på min væg. Hvor folk kan se det. For når han allerede ved anden chat går helt over i ’Jeg har savnet dig i dag’, hvad kan han så ikke finde på på FB? Og ja, jeg ved godt, det bare er snak, men come on.. Du har ikke savnet mig, for du kender mig overhovedet ikke. Lissom du af samme grund ikke skal tiltale mig ’søde’.

Er det provinsen eller hvad?

Jeg kom til at tænke på noget i dag; hvad blev der egentlig af Morten Resen? Er han helt forsvundet? Eller er det fordi, jeg ikke ser nok morgen tv? For jeg er godt nok ikke en af de mest trofaste, især ikke nu jeg har haft ferie.. Men når jeg ser det, så synes jeg kun, det er ham Breinholt. Ikke at det gør noget, men ham Resen, han kan nu noget. Er han permanent på barsel eller har provinsen bare fået ham? Eller har jeg bare ikke set ordentlig efter?

Måske jeg skal til at se noget mere morgen tv. Bare for at være sikker..

I øvrigt, hvor overfladisk har man lov at være samtidig med, man brokker sig over manglen på interesserede mænd? Men jeg har det godt nok svært med, hvis de ret konsekvent erstatter e med æ.. Eller skriver vejr uden j. Hvad får dem også til det?

Og jeg indrømmer, at jeg måske lige går rigeligt op i det med at stave, men det har en vist betydning for mit arbejde, så måske jeg kan undskylde mig med at være miljøskadet? Og ja, jeg synes, det kan være pinligt, når jeg selv staver forkert.

Apropos undskyldninger, så er at være fra Jylland ikke en undskyldning for ikke at kende forskel på ligge og lægge! Blev der sagt..

A day at the (Tall Ships) races..

Der er sket noget sindsoprivende spændende på Limfjordsbroen i aften! Bare ærgerligt at jeg ikke er helt klar hvad.. Men tre patruljevogne, to cykelbetjente og en mand, der bliver kropsvisiteret, det lugter da langt væk af en storslået forbrydelse! Så ærgerligt at jeg befandt mig nede på Nørresundby havn og ingen i selskabet ville gå op og spørge, hvad han mon have bedrevet af forbrydelser. Men vi blev nu enige om noget med narko..

Og så er det i øvrigt lidt hårdt at være social.

I går havde jeg besøg af nogen veninder til noget mad og rødvin og blå Kings på terrassen, og vejret var – trods DMIs forudsigelser – helt perfekt, ingen regn eller kulde eller noget. Bare helt perfekt til en skøn aften.

I dag har budt på to besøg. Altså, jeg har været på to besøg. Det første i eftermiddag skulle bare lige være et hurtigt et, hvor jeg afleverede penge til indsamlingen til naboens 95 års fødselsdag, men så blev det til noget terrasse og snak..

I aften var jeg så i Nørresundby. Faktisk skulle vi have været i biografen, men kom frem til at det nok ville være noget nær umuligt at parkere på grund af Tall Ships Race, og vi derfor skulle se noget dvd i stedet. Dvd blev så til Tall Ships, og det var ikke så skidt endda. Godt vejr, godt selskab, is og nogle ret pæne norske sailors..

Og nu er jeg lidt træt.

Personligt synes jeg..

.. det er voldsomt pinligt, at jeg lige har set næsten et helt afsnit af De Unge Mødre. Hvad tænker jeg dog på? Og hvad tænkte de lige på?

.. at jeg er alt for strid indimellem. Tit? Onsdag har jeg en aftale med et par veninder. Noget med noget have – for der bliver tørvejr! Blev der sagt! – og så i dag foreslår den ene, at vi evt. kunne lave noget andet, for der er noget med bands og sailor-halløj, og så er det lidt jeg går i selvsving og ikke synes, det er i orden at ville lave om på det. For nu har vi jo en aftale. Og jeg havde glædet mig, og siden jeg fandt ud af, jeg skulle flytte herned har sådan noget aften i haven været oppe og vende flere gange og ja.. Og det er jo ikke fordi, hun kom med noget dårligt forslag. Overhovedet. Ved ikke lige hvad der sker for mig der. Eller det gør jeg måske nok.. Bare ikke hvad jeg skal gøre ved det.

.. det kunne være dejligt at have sit eget hus. Så kunne man lige lave et enormt rosenbed med alle mulige farver. Og kaprifolier. Og pæoner. Og et af de der træer, som har lyserøde blomster om foråret. Nej, ikke kirsebær, de andre. Og evt. en hængekøje. Ikke fordi jeg er vild med havearbejde, eller har forstand på det for den skyld, tvært imod, men jeg er ret glad for det bagefter, når der er blomster, hvor der skal være blomster, og kun jord, hvor der skal være jord. Det er dejligt. Det ville også være skønt ikke at skulle tænke på, om musikken er for høj til hende, som bor lige på den anden side af væggen.
Der er bare det, at jeg altid har tænkt på hus som noget, jeg skal have sammen med en. Hvor vi skal bo sammen og evt. have noget familie, og selvom jeg måske kunne få råd til et selv, så ville det være den ultimative indrømmelse af, at det ikke kommer til at ske, og det er jeg bare ikke klar til.

.. det er en anelse belastende at være så følelsesladet, som jeg er for tiden. Det er nærmest umuligt for folk at spørge ind til mit liv uden, det går galt.

.. at tærte med laks og spinat er en skøn frokost. Især når det er lavet til en veninde, som har bevæget sig ud af storbyen for at spise den sammen med mig på terrassen.

.. at det er nærmest umuligt at bevæge sig ind på en ukendt blog uden at den er overlæsset med krea. Hvorfor?

.. det kunne være glimrende at få opklaret mysteriet om den forsvundne ”Justified” cd. Nogen må jo have den.

.. det er surt fylde 30 lige om lidt. Ikke at jeg kan gøre noget ved det, men øv! Jeg tror fødselsdag har samme effekt på mig, som nytår har på andre. Sætter tingene sådan lidt i perspektiv. På den ene side ser tingene okay ud. Jeg har det faste job, jeg har vikarieret så meget for at få. Jeg bor nu et godt sted, hvor jeg ikke er pinligt berørt, når folk kommer hjem til mig. Min familie og venner er faktisk også helt okay. Men på den anden side kan jeg jo se, hvordan folk på min alder bliver gift og får familie konstant, og der er jeg slet ikke med, og jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg nogensinde skal komme bare i nærheden af at indhente dem.

.. det er voldsomt irriterende at blive kaldt Heidi, så lad være med det!

Det sjove årti..

Der var '90'er festen' på P3 i går aftes, og selv om jeg ikke hørte så meget af det, så er jeg ret sikker på, de ikke spillede noget af det allerbedste fra 90'erne, nemlig Ben Folds Five! En skøn, skøn trio..

En af mine favoritter er sangen Jane fra The Unauthorised Biography of Reinhold Messner. Desværre ikke en sang, hvor jeg kunne finde en mere spændnede video end albumcoveret, men sangen taler heldigivs helt for sig selv!

"You're worried there might not be anything at all inside, that you're worried should tell you that's not right.." - jeg håber, de har ret!

Song for the dumped - en rigtig "FUCK DIG for du slog op med mig!"-sang. Lige til at forstå.

Flydende feriedage...

Mine veninder siger, jeg skal nyde singlelivet.. Og det gør jeg så. Eller not so much faktisk. Men hvis nu jeg gjorde, så kunne det jo godt være noget i retningen af sommerferie med regnvejr, så jeg med god samvittighed kan nyde det med masser af sofa og både Buffy og Angel på dvd.

Der er nu gået så meget af sommerferien, og det ferie, jeg har været på, er nu så meget på afstand, at dagene er begyndt at flyde en smule sammen. Men det er også okay.. Selv da det gik op for mig, at det var lørdag, og jeg havde absolut ingen planer. Altså andet end at se dvd..

Da jeg fik ferie, besluttede jeg, at det ville være oplagt, nu hvor jeg havde fri i tre uger, at få gjort alt det, jeg ikke har haft overskud til de sidste par måneder, sådan rengøringsmæssigt. Så det har jeg så arbejdet lidt på i dag. Og nu får jeg faktisk sådan nogen gæster flere gange i næste uge, så måtte her jo gerne se nogenlunde civiliseret ud.

Der er bare det, at jeg ikke er voldsomt god til at holde mig til den overordnede rengøringsplan, men går i gang med sideprojekter undervejs. Som da jeg gjorde rent på badeværelset og ville støvsuge stofskufferne i kommoden, så var jeg pludselig ved at rydde op i mine smykker og rengøre dem, som var blevet sorte undervejs, fordi jeg aldrig bruger dem.

Faktisk har jeg ikke ret mange smykker, for jeg har efterhånden ryddet godt og grundigt ud i dem. Alle de der H&M smykker som er meget pæne og blanke, når man køber dem, men så pludselig bliver grønne i løbet af én nat, dem er der stort set ikke flere tilbage af, så der er stort set kun de gode tilbage. Af den smule smykker jeg så har, så er der endnu færre, jeg bruger. Jeg har altid smykker på, men det bliver bare altid til de samme.

Stort set kun de gode tilbage.. For der er jo lige dem der, jeg beholder, men næppe kommer til at gå med. Men som betyder noget andet.

Som rhinstenen med mit forbogstav graveret i. Den har jeg svært ved at forstille mig at skule gå med. Men jeg fik det engang for så længe siden, jeg stort set har glemt det, af min mors moster, som havde det med hjem fra.. Rhinlandet?
Hun har også givet mig sølvhjertet, som vist egentlig kunne være pænt nok, hvis det gad holde op med at være så sort. Og hvis det ikke mit navn var indgraveret på den ene siden og min fødselsdato på den anden, men det er det jo gerne på det, men giver til små, nyfødte børn.
Og den her ørering, som jeg gik meget med, da jeg var 14 og skulle forstille at være bad ass! Og det var jeg jo ikke rigtig.. Men så vidt jeg husker, så var præsten ikke så vild med den, og det var da altid noget!

Det må være noget i vandet? Eller måske i luften?

I dag var jeg inde i storbyen. Altså Aalborg. Og egentlig synes jeg jo Aalborg er et dejligt sted, men hvad er det, der foregår derude? Det er jo umuligt at komme frem for forelskede og snavende par, gravide, som gerne bevæger sig rundt i flok og blærer sig med deres struttende maver, eller nybagte mødre med deres monstertrucks forklædt som barnevogne. Også gerne i flok.

Der midt eftermiddag havde jeg slået mig ned inde på det påståede springvand foran den multinationale burgerrestaurant på Nytorv, mens jeg ventede på min usædvanligt lidt forsinkede veninde, og jamen altså! Det vrimlede med mennesker derinde, og langt størstedelen af dem havde travlt med at snave hinanden i gulvet – eller fortovet rettere - eller med at promenere deres gravide maver, og jeg har det altså svært med dem. Både de gravide og de forelskede. Så træt af dem! Fordi de går rundt og er lykkelige lige op i ansigtet på mig og minder mig om, at de har alt det, jeg ønsker mig og ikke har nogen idé om, hvor jeg skal få fra.

Eller egentlig er jeg lidt i tvivl om, jeg vil have børnene. Især lige da vi gik bag nogen, som slæbte på et skrigende barn. Men jeg vil gerne at det så bliver et aktivt fravalg og ikke bare fordi, der aldrig var nogen at få dem med.

Men heldigvis dukkede min hverken forelskede eller gravide veninde* hurtigt op, og efter en tur på biblioteket, hvor jeg fik betalt min gamle gæld, gik vi ned på havnen, hvor vi sad og talte om livet. Mest mit, så selvoptaget er jeg. Men jeg tror da nok, jeg blev opdateret på hendes også. Roskilde, årsplaner og sårn.

*Der er bare det, at lige om lidt bliver hun sikkert begge dele, og det ville være rart, hvis jeg kunne lære at glæde mig på andres vegne igen, så hun har lyst til at fortælle mig om det.

Hvordan går det så?

I dag har jeg fået en ny ven på Facebook! Ikke i sig selv noget vildt.. Ikke engang en jeg kender sådan rigtig. Eller jeg kender ham fra det virkelige liv – man har vel principper selv på nettet – en gammel bekendt fra noget ungdomspolitik og en enkelt, ikke videre vellykket date for noget i retningen af tre år siden.

Tjekkede lige hurtigt hans profil, inden jeg klikkede ja til venner, og han har en kæreste, så jeg tænkte, at det nok var okay.

Det er det også. Ikke noget der. Men så var det, jeg kom til at tænke på, hvad nu hvis han skrev? Altså bare sådan for at sige hej og høre hvordan det går? For så ved jeg ikke lige, hvad svaret ville være.

For et stykke tid siden havde jeg en (ophedet) diskussion med en ung, idealistisk og – ja, undskyld – måske også en smule naiv kvinde, om hvor ærlig man bør være, når nogen spørger, hvordan det går. Hun mente, man bør være ærlig og sige, det går dårligt, hvis det er tilfældet og så lukke eventuelle opfølgende spørgsmål med ”jeg har ikke lyst til at tale om det”, hvis man ikke vil gå ind i det med spørgeren. Jeg mener derimod, det er helt okay at lyve og sige ”Det går okay” også selvom det ikke er tilfældet, hvis man ikke lige har lyst til at diskutere sin sindsstemning med vedkommende. Sparer alle parter for ubehageligheder.

Så der er to muligheder, hvis han skulle have haft lyst til at følge op på vores nyfundne venskab med noget ”how goes”.

Den mest behagelige for begge parter: Det går okay. Jeg har ferie og er lige kommet hjem efter at have tilbragt weekenden i Skagen med en veninde, hvor vi har været kulturelle og nydt det gode vejr.

Den mindre behagelige: Det svinger fra dag til dag. Der er dage, hvor jeg er ret normal, og så er der dem, hvor jeg ikke rigtig kan finde ud af noget. Hvis man er dramatisk anlagt, så kunne man vel sige, at jeg gennemgår en livskrise for tiden. Hvor jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er, og hvad jeg tror på. Jeg er vokset op i en kristen familie og er altid kommet i det frikirkelige miljø, men lige nu ved jeg ikke rigtigt med ham Gud. Om han er der, og hvis han er, passer så alle de pæne ting, som folk siger om ham? For helt ærligt, så føles det som om han tager en særlig interesse i at livet bliver alt andet end det, som jeg kunne tænke mig, og det er jo lissom ikke det, de lover i kirkerne. Og hvis alt det ikke passer, så tror jeg ikke, jeg ved, hvem jeg er. 30 års grundlag smuldrer stille og roligt..
Jeg tror, det har været undervejs længe, men det hjalp bestemt ikke at blive ufrivilligt single igen for et par måneder siden.

Og det er ikke svært at gætte, hvilken version han var ude efter, hvis der altså var blevet spurgt..

Sex & the så stopper I med det der!

Efter en pludselig indskydelse kom jeg til at tage i biografen i aften for at se Sex & the City 2.

Efter jeg fik kabeltv i efteråret har jeg set en masse af serien på tv, og den synes jeg jo er ret fantastisk. Forleden så jeg så den første film på dvd, og den var også okay – alle de break up-temaer taler lige til mig – så det virkede oplagt at se 2’eren, når den gik i den (næsten) lokale biograf.

Jeg kan bare ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal mene om den. For sådan overordnet var jeg egentlig ret underholdt, selvom den var lang, lang tid om at komme frem til den egentlige krise, og så er den bare helt utrolig flot.

Men så er det, jeg får lyst til at tage hårdt fat i Carrie og ryste hende lidt, mens jeg råber ”Så hold dog op, kvindemenneske!!” For det er da det rene ynk med hende.. Hvor mange år var det lige, hun gik og ønskede sig, at Mr. Big også elskede hende? Mange.. Og nu har hun ham, de to for altid, gift og det hele. Og så er hun alligevel utilfreds, fordi hendes liv ikke er, som da hun var single. SÅ HOLD DOG OP! Så han gider ikke gå ud hver aften, kunne det måske være okay?

Og hvad sker der for Samantha? Det er altså ikke for at være snerpet, men nu må det altså være nok med den der ’jeg har ret til at knalde alt og alle, hvor og hvornår jeg har lyst’-attitude! Og få lige noget tøj på..

For slet ikke at tale om den påståede danske arkitekt. Aj, altså.. Så pinligt!

Sig at I ikke laver en 3'er!

Nej, jeg går ikke for meget op i det..

Jamen, jeg forsikrer Dem!

Jeg havde det på fornemmelsen, og i dag fik jeg beviset! Det kan ikke betale sig at være voksen og have styr på tingene..

For nogen uger siden ringede min kunderådgiver fra Sparekassen, mens jeg stadig var på arbejde og insisterede på, jeg fik et forsikringstjek. Altså bare sådan for min egen skyld – også jeg kunne flytte alt over til dem, naturligvis! Jeg prøvede pænt at forklare hende, at hun spildte sin tid, for jeg er fin forsikret gennem min fagforening, og de har nogen glimrende rabataftaler der. Som en helt utrolig billig bilforsikring i forhold til at jeg ikke har haft egen bil før.

Men hun insisterede som sagt, så jeg brugte en masse tid i går – mindst en halv time - på at finde policer og rent faktisk sætte mig ind i, hvad jeg betaler.

Så jeg kommer til mødet. Hun kigger hurtigt på min bilforsikring, konstaterer at de skal have mindst 2.500 mere, og jeg er ude igen efter 10 minutter med besked om, at vi kan tales ved om to år, når jeg kan blive elitebilist.

Det var jo det, jeg sagde, da hun ringede. Spild af alles tid.

Jeg forstår ikke..

.. hvordan der pludselig kan være så varmt. Det kan umuligt være godt for nogen. Jeg mener lige for lidt siden var der sindssygt koldt og halvanden meter sne, og nu er der somewhat 30°. Er det for meget at forlange at graderne stiger langsomt? Åbenbart..
Og ja, jeg er altid utilfreds. Hader decideret sne – jamen seriøst, kom til at græde nogen gange her i vinter, fordi der bare var så meget sne og det var helt umuligt at komme nogen steder – hvis nu der altid var forår på den gode måde, så ville det være ret perfekt.

.. hvorfor Alyson Hannigan er med i alle de fjollede film. Jeg er helt vild med hende som Willow i Buffy. Helt nørdet og underspillet, men sød og sjov. Ikke at det er den store, seriøse rolle, men ’Date movie’.. Come on! Det er så skidt! Virkelig pinligt..

.. at jeg efter at være flyttet fra byens næstmest trafikerede vej ned på en blind vej mest beboet af pensionister, faktisk har flere støjgener end før. Pokkers genboer med børn og hunde. De er godt nok højlydte. Råber og skriger dagen lang. På ’lykkelig børnefamilie med masser af overskud’-måden. Øv.

.. at jeg sveder alene herhjemme på den første lørdag i min ferie. Eller som min veninde påpegede i dag, så starter vores ferie jo teknisk set først på mandag. Hvorimod næste weekend, hvor vi tager ud for at opleve verden sammen, og hvor jeg derfor overhovedet ikke har tid, så er jeg blevet inviteret til noget festivitas med grill og mennesker.

.. at jeg tilsyneladende en lillebitte smule er begyndt at gå fra at savne min ex til bare at savne en kæreste. Det havde jeg overhovedet ikke set komme. Eller det er jo nok uundgåeligt. Men for en måned siden troede jeg ikke, jeg på nogen måde ville gå fra at savne ham til at savne nogen.

.. hvorfor alle tilsyneladende er gravide. Eller lige har fået børn. Eller min mors trang til at fortælle mig om det.

The Verve tog fejl..

.. the drugs DO work!

Jeg har sprayet kattenes kradsetræ og legetøj med cat nip spray og wauw! Kattene er helt vilde med det, og ja, man skulle tro, de var på drugs af en eller anden slags! Fiser rundt, gnider, bider og kradser! Så nu er sofaen ikke længere interessant.. Blev der sagt!

Det man har.. Og det som engentlig skulle være der.

Nårm, så her i aften, ing? Så sad jeg ude i min have.. Den have som jeg har drømt om. Som kun er min, og nu helt fri for bregner - håber jeg - og nærmest helt perfekt. Med spirende solsikker og hverken hvepse eller flagermus i syne. I præcis de havemøbler, jeg havde drømt om, nyligt lugede bede og græsplæne, jeg ikke selv skal slå. Med te, rødvin og bog.. Og så var det bare ikke så fantastisk alligevel. For i 'haven til sommer'-drømmene så sad jeg der jo ikke altid alene. Der var ham gutten der også. Altså ikke hele tiden, men nogen gange, og når han så ikke var der, så var han bare en sms væk.















'Alene igen' lugter altså langt værre end dengang, jeg bare var 'alene'..