fredag den 6. august 2010

Det der skulle have handlet om succesfuld omhu..

Og der sad jeg så og skulle lige til at skrive om min succes med at skille mig af med chat gutten fra det der dating, og hvad sker der så? Jeg klikker over på siden, hvor jeg er logget ind, og han har inviteret mig til chat! Jamen, altså..

Jeg var ikke hjemme hverken tirsdag eller onsdag aften, men onsdag alt for sent, da jeg kommer hjem, logger jeg ind og finder et brev fra ham – modsat mig har han ikke været for nærig til at betale – hvor han skriver, at han håber, jeg har haft en god dag, og at han savner mig. Jeg griber chancen og skriver tilbage, at jeg ikke har været hjemme de sidste par aftener, men at jeg derfor har haft lidt tid til at tænke over det, og at jeg ikke kan det der med at chatte med ham og for ikke at spilde nogens tid, skal vi holde op med det.

Og ud fra hans svar om at det var okay og tak for den tid, vi havde skrevet sammen, så tænkte jeg, at sagen var lukket. Ikke mere at tale om. Nothing to see, people. Men så inviterer han mig til chat nu..

Gad vide hvad han vil? Have en forklaring? Sige at jeg er dum fordi jeg ikke vil have ham og at jeg kommer til at fortryde? Men jeg kan ikke se det uden at acceptere hans invitation til chat, og det har jeg ikke gjort.

Et eller andet sted var mit ego ikke helt tilfreds med, hvor pænt han tog det. Men aaargh! Jeg er heller ikke helt tilfreds med at blive kontaktet igen..

Måske jeg bare skulle gå i seng?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar