Uge 33 er ugen, hvor..
.. jeg har været ualmindeligt træt, og det selvom jeg har sovet nogenlunde fornuftigt, og arbejdet er ved at være normalt med langt de fleste tilbage fra ferie. Men alligevel synes jeg alt har været hårdt, og min sofa og jeg har haft et nært forhold de fleste dage.
.. jeg igen har måttet konstatere, at de uger hvor jeg arbejder 6 dage, der er jeg ualmindeligt død om lørdagen og det derfor faktisk er okay, at jeg ikke har nogen planer. Denne gang resulterede det i en kattelur lørdag eftermiddag i stedet for praktisk arbejde og klaverøvning. Sådan kan det gå..
.. jeg igen har oplevet, at det er de små ting, som makes or brakes my day! Det gjorde fx ikke noget godt for min aften eller mit humør, da jeg torsdag så, at min ex havde været inde på min datingprofil. Hvad er det lige, han laver der?
Til gengæld gjorde det store ting for mit humør, da jeg fredag aften nææææsten vandt ’Legen’, da VKCs ungdomsgruppe mødtes oppe hos et par unge damer. Hvis ikke det var fordi mit hold, modsat andre, spillede ærligt, så havde vi helt sikkert vundet.
.. jeg grundet træthed og ophold i sofaen igen har set ’De Unge Mødre’ og ’Singleliv’. Pinligt, for det er faktisk dårligt tv, men det har den fordel, at jeg bagefter føler mig helt normal og velfungerende! Jeg er ikke nyskilt omtrent 18årig mor til tvillinger og under ekstra opsyn fra sundhedsplejersken, og jeg har hverken snavet Sidney Lee eller jagtet 14 år ældre polske damer. Så helt galt står det jo ikke til her, når det kommer til stykket..
.. jeg trods min beslutning om at køre selv, når jeg på lørdag skal til 40 års fødselsdag i Århus, har sagt ja tak til alligevel at køre sammen med nogen fra Aalborg. Der er festuge, og jeg kender overhovedet ikke Århus, så.. Jeg havde ellers tænkt, at fordelen ved at køre selv ville være, at jeg dermed ville undgå 1½ time hver vej i en bil, hvor der potentielt kommer velmenende, men irriterende højreorienterede kristne råd om, hvordan man navigerer som single og ikke mindst, at jeg bør være glad for at være sluppet af med ham den væmmelige hedenske mand. Og det er jeg jo ikke, og jeg gider ikke høre på det. Heldigvis har jeg nogle dage til at øve mig på bidende svar.
.. jeg stadig ikke har fundet ud af, hvordan jeg har det med Gud og troen på ham. Jeg er skeptisk, ingen tvivl om det, og jeg har lyst til at slå den næste, som siger noget i retningen af ’det er Guds plan’ eller ’Gud har en plan med det. Du kan bare ikke se det endnu’. For det tror jeg faktisk ikke, han har.. Det virker i hvert fald som en ualmindeligt dårlig plan eller mangel på interesse. Hvis han altså overhovedet er der. Så kort sagt, så er jeg voldsomt meget i tvivl om, hvorvidt jeg stadig er kristen, om Gud overhovedet er der, og hvis han er, hvordan forholder jeg mig så til, at jeg ikke oplever, at han er så god, som det påstås. Jeg har tænkt over det i nogle måneder nu, og jeg synes ikke, jeg bliver klogere.. Nu er den tid på året så kommet, hvor alt muligt starter op efter sommerferien, også de cellegrupper jeg er med i, hvor jeg føler en vis pligt til at føle mig kristen nok til være med, og jeg ved ikke med det der.. Jeg ved bare, at jeg stadig godt kan lide de mennesker, som er med i dem, og hvis jeg kommer frem til at droppe det med at være kristen helt, så får det også sociale konsekvenser, som jeg ikke kan overskue lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar