Hvordan går det så?

I dag har jeg fået en ny ven på Facebook! Ikke i sig selv noget vildt.. Ikke engang en jeg kender sådan rigtig. Eller jeg kender ham fra det virkelige liv – man har vel principper selv på nettet – en gammel bekendt fra noget ungdomspolitik og en enkelt, ikke videre vellykket date for noget i retningen af tre år siden.

Tjekkede lige hurtigt hans profil, inden jeg klikkede ja til venner, og han har en kæreste, så jeg tænkte, at det nok var okay.

Det er det også. Ikke noget der. Men så var det, jeg kom til at tænke på, hvad nu hvis han skrev? Altså bare sådan for at sige hej og høre hvordan det går? For så ved jeg ikke lige, hvad svaret ville være.

For et stykke tid siden havde jeg en (ophedet) diskussion med en ung, idealistisk og – ja, undskyld – måske også en smule naiv kvinde, om hvor ærlig man bør være, når nogen spørger, hvordan det går. Hun mente, man bør være ærlig og sige, det går dårligt, hvis det er tilfældet og så lukke eventuelle opfølgende spørgsmål med ”jeg har ikke lyst til at tale om det”, hvis man ikke vil gå ind i det med spørgeren. Jeg mener derimod, det er helt okay at lyve og sige ”Det går okay” også selvom det ikke er tilfældet, hvis man ikke lige har lyst til at diskutere sin sindsstemning med vedkommende. Sparer alle parter for ubehageligheder.

Så der er to muligheder, hvis han skulle have haft lyst til at følge op på vores nyfundne venskab med noget ”how goes”.

Den mest behagelige for begge parter: Det går okay. Jeg har ferie og er lige kommet hjem efter at have tilbragt weekenden i Skagen med en veninde, hvor vi har været kulturelle og nydt det gode vejr.

Den mindre behagelige: Det svinger fra dag til dag. Der er dage, hvor jeg er ret normal, og så er der dem, hvor jeg ikke rigtig kan finde ud af noget. Hvis man er dramatisk anlagt, så kunne man vel sige, at jeg gennemgår en livskrise for tiden. Hvor jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er, og hvad jeg tror på. Jeg er vokset op i en kristen familie og er altid kommet i det frikirkelige miljø, men lige nu ved jeg ikke rigtigt med ham Gud. Om han er der, og hvis han er, passer så alle de pæne ting, som folk siger om ham? For helt ærligt, så føles det som om han tager en særlig interesse i at livet bliver alt andet end det, som jeg kunne tænke mig, og det er jo lissom ikke det, de lover i kirkerne. Og hvis alt det ikke passer, så tror jeg ikke, jeg ved, hvem jeg er. 30 års grundlag smuldrer stille og roligt..
Jeg tror, det har været undervejs længe, men det hjalp bestemt ikke at blive ufrivilligt single igen for et par måneder siden.

Og det er ikke svært at gætte, hvilken version han var ude efter, hvis der altså var blevet spurgt..