Jeg tænkte på, om man kunne lave en regel, som sikrer et obligatorisk sladderniveau? Som sådan en slags service i ens omgangskreds. Det behøver ikke engang være på rygteniveau; hvis du ved noget om nogen – fx hvem der ikke længere er kærester – så nævner du det lige, når du taler med nogen næste gang. Jeg er sikker på, det kunne spare os for mange akavede situationer..
Som i går da jeg var til 40 års fødselsdag i en kolonihave i Århus, da ville jeg faktisk have foretrukket, hvis nogen havde gidet sladre om, at fødselaren meget overraskende havde opgivet livet som ungkarl. Endnu bedre ville det have været, hvis nogen havde nævnt overfor ham, at jeg ikke længere er blandt dem, som har en kæreste. Så havde han nok ikke spurgt mig, om han skulle have inviteret med påhæng, og jeg jo bare kunne have sagt til, så måtte jeg da gerne have taget ham med. I bedste mening, men av!
Så hvis du ved noget as a matter of fact, så SIG DET DOG! Drop det der kristne med at sladder er ondt og syndigt..
Og nej, det handler ikke om, at jeg for år tilbage havde et eller andet med fødselaren. Vi var ikke kærester, men vi var heller ikke bare venner, og det blev aldrig rigtig til noget. Han vidste ikke rigtig, hvad han ville – finder tilsyneladende udelukkende mænd som har det sådan – og det tog mig alt for lang tid at komme over, men det er jeg. Men det var godt nok underligt, og lidt sladder som forberedelse på det, ja tak! Og hvis det er underligt for mig, som ikke har krav på noget som helst, hvordan var det så ikke for ham, som er fødselarens gode ven samtidig med han har været (mere eller mindre) forlovet med kæresten. Det må være underligt! Forstår godt han gik tidligt..
Men ellers så var det en god dag; kolonihaven i Åbrinken var skøn, vejret stort set tørt, god mad og godt selskab!
Folk skulle blive 40 noget oftere.. Og med folk mener jeg naturligvis alle andre end mig selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar