Det man har.. Og det som engentlig skulle være der.

Nårm, så her i aften, ing? Så sad jeg ude i min have.. Den have som jeg har drømt om. Som kun er min, og nu helt fri for bregner - håber jeg - og nærmest helt perfekt. Med spirende solsikker og hverken hvepse eller flagermus i syne. I præcis de havemøbler, jeg havde drømt om, nyligt lugede bede og græsplæne, jeg ikke selv skal slå. Med te, rødvin og bog.. Og så var det bare ikke så fantastisk alligevel. For i 'haven til sommer'-drømmene så sad jeg der jo ikke altid alene. Der var ham gutten der også. Altså ikke hele tiden, men nogen gange, og når han så ikke var der, så var han bare en sms væk.















'Alene igen' lugter altså langt værre end dengang, jeg bare var 'alene'..