Sådan er reglerne!

Jeg tænkte på, om man kunne lave en regel, som sikrer et obligatorisk sladderniveau? Som sådan en slags service i ens omgangskreds. Det behøver ikke engang være på rygteniveau; hvis du ved noget om nogen – fx hvem der ikke længere er kærester – så nævner du det lige, når du taler med nogen næste gang. Jeg er sikker på, det kunne spare os for mange akavede situationer..

Som i går da jeg var til 40 års fødselsdag i en kolonihave i Århus, da ville jeg faktisk have foretrukket, hvis nogen havde gidet sladre om, at fødselaren meget overraskende havde opgivet livet som ungkarl. Endnu bedre ville det have været, hvis nogen havde nævnt overfor ham, at jeg ikke længere er blandt dem, som har en kæreste. Så havde han nok ikke spurgt mig, om han skulle have inviteret med påhæng, og jeg jo bare kunne have sagt til, så måtte jeg da gerne have taget ham med. I bedste mening, men av!

Så hvis du ved noget as a matter of fact, så SIG DET DOG! Drop det der kristne med at sladder er ondt og syndigt..

Og nej, det handler ikke om, at jeg for år tilbage havde et eller andet med fødselaren. Vi var ikke kærester, men vi var heller ikke bare venner, og det blev aldrig rigtig til noget. Han vidste ikke rigtig, hvad han ville – finder tilsyneladende udelukkende mænd som har det sådan – og det tog mig alt for lang tid at komme over, men det er jeg. Men det var godt nok underligt, og lidt sladder som forberedelse på det, ja tak! Og hvis det er underligt for mig, som ikke har krav på noget som helst, hvordan var det så ikke for ham, som er fødselarens gode ven samtidig med han har været (mere eller mindre) forlovet med kæresten. Det må være underligt! Forstår godt han gik tidligt..

Men ellers så var det en god dag; kolonihaven i Åbrinken var skøn, vejret stort set tørt, god mad og godt selskab!

Folk skulle blive 40 noget oftere.. Og med folk mener jeg naturligvis alle andre end mig selv!

Ugen i (kedelige) punkter..

Uge 33 er ugen, hvor..

.. jeg har været ualmindeligt træt, og det selvom jeg har sovet nogenlunde fornuftigt, og arbejdet er ved at være normalt med langt de fleste tilbage fra ferie. Men alligevel synes jeg alt har været hårdt, og min sofa og jeg har haft et nært forhold de fleste dage.

.. jeg igen har måttet konstatere, at de uger hvor jeg arbejder 6 dage, der er jeg ualmindeligt død om lørdagen og det derfor faktisk er okay, at jeg ikke har nogen planer. Denne gang resulterede det i en kattelur lørdag eftermiddag i stedet for praktisk arbejde og klaverøvning. Sådan kan det gå..

.. jeg igen har oplevet, at det er de små ting, som makes or brakes my day! Det gjorde fx ikke noget godt for min aften eller mit humør, da jeg torsdag så, at min ex havde været inde på min datingprofil. Hvad er det lige, han laver der?
Til gengæld gjorde det store ting for mit humør, da jeg fredag aften nææææsten vandt ’Legen’, da VKCs ungdomsgruppe mødtes oppe hos et par unge damer. Hvis ikke det var fordi mit hold, modsat andre, spillede ærligt, så havde vi helt sikkert vundet.

.. jeg grundet træthed og ophold i sofaen igen har set ’De Unge Mødre’ og ’Singleliv’. Pinligt, for det er faktisk dårligt tv, men det har den fordel, at jeg bagefter føler mig helt normal og velfungerende! Jeg er ikke nyskilt omtrent 18årig mor til tvillinger og under ekstra opsyn fra sundhedsplejersken, og jeg har hverken snavet Sidney Lee eller jagtet 14 år ældre polske damer. Så helt galt står det jo ikke til her, når det kommer til stykket..

.. jeg trods min beslutning om at køre selv, når jeg på lørdag skal til 40 års fødselsdag i Århus, har sagt ja tak til alligevel at køre sammen med nogen fra Aalborg. Der er festuge, og jeg kender overhovedet ikke Århus, så.. Jeg havde ellers tænkt, at fordelen ved at køre selv ville være, at jeg dermed ville undgå 1½ time hver vej i en bil, hvor der potentielt kommer velmenende, men irriterende højreorienterede kristne råd om, hvordan man navigerer som single og ikke mindst, at jeg bør være glad for at være sluppet af med ham den væmmelige hedenske mand. Og det er jeg jo ikke, og jeg gider ikke høre på det. Heldigvis har jeg nogle dage til at øve mig på bidende svar.

.. jeg stadig ikke har fundet ud af, hvordan jeg har det med Gud og troen på ham. Jeg er skeptisk, ingen tvivl om det, og jeg har lyst til at slå den næste, som siger noget i retningen af ’det er Guds plan’ eller ’Gud har en plan med det. Du kan bare ikke se det endnu’. For det tror jeg faktisk ikke, han har.. Det virker i hvert fald som en ualmindeligt dårlig plan eller mangel på interesse. Hvis han altså overhovedet er der. Så kort sagt, så er jeg voldsomt meget i tvivl om, hvorvidt jeg stadig er kristen, om Gud overhovedet er der, og hvis han er, hvordan forholder jeg mig så til, at jeg ikke oplever, at han er så god, som det påstås. Jeg har tænkt over det i nogle måneder nu, og jeg synes ikke, jeg bliver klogere.. Nu er den tid på året så kommet, hvor alt muligt starter op efter sommerferien, også de cellegrupper jeg er med i, hvor jeg føler en vis pligt til at føle mig kristen nok til være med, og jeg ved ikke med det der.. Jeg ved bare, at jeg stadig godt kan lide de mennesker, som er med i dem, og hvis jeg kommer frem til at droppe det med at være kristen helt, så får det også sociale konsekvenser, som jeg ikke kan overskue lige nu.

Mig, en nørd? Neeej da...

Nu er det ikke fordi det her skal udvikle sig til en musikblog, men jeg har haft en lang dag på arbejdet og udover "Fuck, hvor er jeg træt i aften!", så har jeg ikke voldsomt meget på hjerte..

Bortset fra at jeg har slappet af med at se et afsnit af Buffy the Vampire Slayer - ja, så nørdet er jeg - og efter noget der ligner halvanden måned*, er jeg nu kommet til det berømte - jo, jo - musicalafsnit, "Once More With Feeling".



Willow og Tara, det er da smukt..

Og nu skal jeg læse en times tid, inden jeg skal se Big Bang Theory og så i seng, for at det hele kan starte forfra i morgen.

*Jeg er så heldig at have lånt boxsettene med BÅDE Buffy og Angel, så der bliver nørdet igennem.

I'm ridig high upon a deep depression...

Mere fra det sjove årti.. "I'm only happy when it rains" af Garbage!

Den gør sig selvfølgelig bedst, hvis den høres meget hørt!

Jeg hørte den i radioen i bilen på vej tilbage fra et møde på arbejdet i dag, og selvom om det ikke regnede her endnu på det tidspunkt, så er det en dejlig sang, som kræver, at man skruer op for lyden og synger med så, alle på hovedvej 11 tror, man er en tosse!

Jeg har på det sidste tænkt, at jeg fik flere praktiske end faglige udfordringer på det der arbejde, men hold da op jeg blev udfordret i dag sammen med en kollega! Godt jeg havde fri til middag, for det var tæt på hjernesammensmeltning - skønt - og nu tænker jeg på, at jeg burde gøre alt muligt, men det er som om, jeg ikke kommer i gang.

I øvrigt, hvem var det så, der fandt på at kalde 90'erne for 'det sjove årti' - for sådan som jeg husker dem, så var de heller ikke sjovere!

Også dig?

Lige nu spiller U2 i Horsens, også kendt som Knallerttyvenes Højborg. Eller måske er de allerede færdige, hvem ved? Det er også lige meget, for jeg er der ikke! Og heldigvis.. For jeg forstår slet ikke hypen omkring U2. De er da noget af de mest kedelige og højrøvede.

Jeg ved godt, at U2 er et af de bands, som man ifølge Den Offentlige Mening bør være vild med og derfor også misunde dem, som nu hører dem i Horsens, men jeg har bare aldrig lært at holde af dem. Og ham Bono, hvem er det lige, der har udnævnt ham til helgen og forkæmper for alverdens formål? Mit bud er.. Ham selv! Og jeg orker ham ikke rigtig.. Både ham og hans band.

Alligevel har jeg en U2 cd. Som står og samler støv. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvornår jeg har hørt den sidst. I et øjebliks vanvid kom jeg engang i 90’erne til at ønske mig den til jul af den helt og aldeles dårlige grund, at en gut, jeg dengang var en anelse interesseret i, var meget glad for U2 og promoverede dem kraftigt. Interessen i både gutten og livet som U2-fan forsvandt dog begge ret hurtigt..

Måske ’Pop’ bare var et dårligt sted at starte?

I stedet for at holde i kø på motorvejen ved Knallertville har jeg brugt aftenen på at køre en gammel veninde til lufthavnen, så hun kunne komme hjem til København.

Hun har været i Nordjylland i weekenden for at holde sin 30 års fødselsdag hos forældrene. De er nu taget på ferie uden hende, og hvis vi skulle nå at ses, så var en lufthavnstur eneste mulighed, når jeg skulle arbejde til 19.

Vi har kendt hinanden i noget, der begynder at ligne 25 år – ja, vi er gamle – og af en eller anden grund, ender vi altid med at tale om de store ting; Gud, mænd og kærlighed..

Selvom vi begge er vokset op i frikirkelige familier/miljø, er meget single og ikke har nogen børn, så er vi efterhånden kommet til at se meget forskelligt på de emner.

Hun er sådan en, som siger, at hun for nu er tilfreds med at have Gud som sin livspartner, og hun mener det. For mig ville det være at nøjes.

Men sådan er vi jo så forskellige.

Har jeg mon husket..

.. at nævne, hvor fantastiske Guillemots er?

De små glæder..

Jeg har hørt, at man skal glæde sig over de små ting i livet, så derfor glæder jeg mig i dag over at have en topeffektiv vicevært, som godt gider at skifte en vandhane, selvom det er fredag lige inden middag.. Og at der kan tørres vasketøj udenfor.

Glædelig fredag!

Lidt søndagsblues..

Så er endnu en søndag ved at være til ende.. Og det har været en meget stille og rolig en af slagsen. Egentlig havde jeg en ambition om at stå op og gå i kirke, men det blev så ikke lige til noget, fordi jeg sov ualmindeligt dårligt. Jeg vågnede ca. en gang i timen og var oppe tre gange, så da klokken var otte, så var jeg på ingen måde udhvilet og valgte at tage en tillægslur i stedet for at stå op. Hvis jeg havde været højreorienteret kristen, så ville jeg forklare den dårlige søvn med, at det var et åndeligt angreb, fordi jeg havde planer om at tage i kirke. Det er jeg ikke, så jeg har ingen forklaring.. Bare et håb om det ikke gentager sig.

Søndag.. Jeg ved ikke rigtig med den dag. Den går gerne med noget vasketøj eller rengøring og noget sofa og bøger og tv og eventuelt kombineret med noget familie, og det er for så vidt også okay. Men jeg savner godt nok at søndag også kunne betyde kærestehygge med alt hvad det nu kunne indebære.

Denne søndag var ingen undtagelse; ingen kærestehygge, men vasketøj og familie..

Nu har jeg så rundet dagen af med at stryge, mens jeg så To Verdener på tv.

Jeg har efterhånden set filmen tre gange, tror jeg, og den er stadig god. Ikke mindst fordi den får mig til at tænke over det frikirkelige miljø, jeg selv kommer fra. Især nu hvor jeg har været en af dem, som har haft en kæreste ’udefra’.

Jeg skal med det samme sige, at mit miljø og folks reaktion på ingen måde kan sammenlignes med det, der sker i filmen. Overhovedet ikke. Langt, langt de fleste har taget det positivt. Eller i hvert fald pænt.

Men derfor kan jeg alligevel godt genkende noget af det. At det ikke er lige acceptabelt hos alle. For så vidt forstår jeg det også godt, for det går jo imod alt, hvad de tror på, og jeg har også selv på et tidspunkt været sådan en, som blev bekymret, når folk datede udenfor miljøet. Jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at sige, jeg er blevet klogere, men jeg er med alderen – og egen erfaring ikke mindst – blevet langt mere liberal på området. Og jeg ville gøre det igen.

Og nu skal jeg i seng..

Hemmelig søndag..

Jeg har lånt en bog på biblioteket.. Som så ofte før. Men det er første gang jeg låner en bog fra PostSecret, og den er fantastisk. Flot og fyldt med hemmeligheder.
Jeg har læst at i USA, hvor PostSecret lyder til at være det helt store, hvor de har bøgerne i de almindelige boghandler og ikke bare på nettet, så går folk ind og lægger deres egne hemmeligheder i bøgerne, og så kommer folk og køber dem med helt friske hemmeligheder i.

Og minsandten om der ikke også er friske hemmeligheder i biblioteksversionen! Hele to, måske tre.. De to er jeg ikke i tvivl om, men den sidste er skrevet på den sidste side i bogen, og jeg har lidt svært ved at bedømme, om den er trykt eller skrevet med kuglepen.

Men i hvert fald kender jeg nu to nye hemmeligheder.

”Even though we pretend we don’t, we think we’re too young to love.
I want to spend my life with him. For now.”

Det er den ene hemmelighed. Skrevet af en pige, hvis man skal dømme ud fra mængderne af glimmer på postkortet, og det skal man selvfølgelig.

Den anden lyder sådan her:

”I think life is terrifying”

Og ja, det kan jeg kun give dig ret i.

Så hold dog kæææææft!

I øvrigt glæder jeg mig helt vanvittigt til, at skolernes sommerferie er slut, så knallertknægtene skal op om morgenen og derfor ikke bruger natten mellem torsdag og fredag på at køre rundt og trutte i vuvuzelaer! For jeg tror seriøst, det var det, de lavede i nat.. Har aldrig hørt knallerthorn lyde sådan.

Møgunger! Vi er faktisk nogen, der skal op om morgenen..

Apropos møgunger, så må det være ret irriterende at have børn i "lærer ét ord af gangen og gentager det i det uendelige"-alderen!

Der var sådan et barn på arbejdet i dag, og jeg blev ret hurtigt træt af at høre ungen sige "mis" 30 gang i minuttet! Hvordan har forældrene det så ikke?

Det der skulle have handlet om succesfuld omhu..

Og der sad jeg så og skulle lige til at skrive om min succes med at skille mig af med chat gutten fra det der dating, og hvad sker der så? Jeg klikker over på siden, hvor jeg er logget ind, og han har inviteret mig til chat! Jamen, altså..

Jeg var ikke hjemme hverken tirsdag eller onsdag aften, men onsdag alt for sent, da jeg kommer hjem, logger jeg ind og finder et brev fra ham – modsat mig har han ikke været for nærig til at betale – hvor han skriver, at han håber, jeg har haft en god dag, og at han savner mig. Jeg griber chancen og skriver tilbage, at jeg ikke har været hjemme de sidste par aftener, men at jeg derfor har haft lidt tid til at tænke over det, og at jeg ikke kan det der med at chatte med ham og for ikke at spilde nogens tid, skal vi holde op med det.

Og ud fra hans svar om at det var okay og tak for den tid, vi havde skrevet sammen, så tænkte jeg, at sagen var lukket. Ikke mere at tale om. Nothing to see, people. Men så inviterer han mig til chat nu..

Gad vide hvad han vil? Have en forklaring? Sige at jeg er dum fordi jeg ikke vil have ham og at jeg kommer til at fortryde? Men jeg kan ikke se det uden at acceptere hans invitation til chat, og det har jeg ikke gjort.

Et eller andet sted var mit ego ikke helt tilfreds med, hvor pænt han tog det. Men aaargh! Jeg er heller ikke helt tilfreds med at blive kontaktet igen..

Måske jeg bare skulle gå i seng?

Rettidig omhu.. Eller lignende.

Nu har jeg i noget der ligner en uge chattet lidt med ham der gutten på nettet. Ikke nogen dybe, seriøse samtaler eller noget, bare lidt løs sludder om aftenen. Men nu må det være slut. For jeg er jo ikke interesseret. Overhovedet ikke. Og han er gået over til noget med ”Sov godt, søde. Kys og kram!”, og det skal han altså ikke.

Nu skal jeg bare sige det til ham. Min veninde foreslog, at jeg bare blokerede ham, så han ikke kunne skrive til mig mere, og siden han ikke har min mailadresse, efternavn eller er min ven på FB, så det ville være ret nemt. Det er bare ikke særlig pænt, så jeg tænker, at jeg skal finde ud af at få sagt noget med ”Jeg er sikker på, du er en sød fyr, men jeg kan bare ikke det her.” og hvis han spørger, så finde ud af at uddybe med at han bare virker så meget mere interesseret end mig, og det kan jeg ikke med god samvittighed.

Heldigvis regner jeg ikke med at være hjemme de næste par aftener, så har jeg lidt tid til at tage mig sammen. Selvom det ikke burde være så svært. Jeg kender ham jo overhovedet ikke, og det går bare ikke.

Det er så straffen for at synes, det var lidt rart med en smule opmærksomhed uden at ville mere.

Tyvstjålet..

Jeg har stjålet noget ovre hos PostSecret, et postkort, for det er nu engang det, de gør det i..