Jeg er for nyligt gået op i tid på arbejdet. Flere dage om ugen møder jeg nu en time tidligere, end jeg plejede, og så er det, man også bør gå tidligere i seng for at opretholde funktiosniveauet. Det er så det, jeg ikke har lært endnu. Som om det kommer..
I morgen møder jeg ikke tidligt, og derfor burde jeg lige nu ligge i min seng, så jeg kunne forsøge at indhente noget søvn. Men nej, nej, jeg sidder i sofaen og roder med at genoplive en blog, jeg ikke har rørt i næsten et år. Mens tv'et kører lidt i baggrunden. For det skulle jo absolut være nu. Det virkede ellers som en oplagt dag at gøre det; jeg havde tidligt fri, og kæresten var til møde, så der var masser af tid.
Der var også lige noget have og noget vasketøj og pludselig er klokken - som altid - mange.
Der er også lige det med, hvad det er, jeg vil blogge om. Hverdag og småligheder står der i headeren.. Jo, jo, det giver brede rammer.
Af en eller anden grund virkede det lettere at blogge, da jeg var single og gnaven..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar